Hej Susser, her har du sangen med Kim Larsen som blev sunget ved Viggos begravelse.

Alting er så besværligt for mig og livet gør ondt. Jeg ville i dag have været en lille smuttur omkring et ledigt rækkehus for og se om det var noget for mig - men måtte opgive. Allerede da jeg havde gået ganske kort, blev jeg nødt til at vende om igen. Jeg tudede arrigt på vej hjem og hele vejen op af trapperne.

Det gør så ondt i mine fødder og alle mulige og umulige stede. Jeg har ingen energi heller. Det gør mig ked, irriteret og vred og værst af alt … opgivende! Jeg har sådan en lyst til at skide hul i sunde kostvaner, snuppe en smøg og smæske mig igennem en fed, fed lagkage. Jeg mener … hvorfor skulle jeg ikke? Jeg taber mig jo alligevel ikke, jeg kan ikke gå på min fødder og jeg føler mig sgu mere syg og dårlig end da jeg røg!

Livet forpligter! Javist - dårlig samvittighed har jeg også og jeg savner Viggo og far. De er her ikke, de er døde og her går jeg rundt og er hængemulet og orker snart ikke rigtig det besværlige liv. Jeg burde skamme mig - og det gør jeg så, oven i. Solen skinner og sommeren står på spring! Mmm, for det gør det jo ved denne tid på året!

Jeg holde perlerodemakkedag og lytter musik imens. Jeg vil lige dele denne sang med jer af Eva Cassidy. Hun døde alt, alt for ung - kun 33 år gammel, af cancer. Sangen er dybt religiøs og hun synger den simpelthen fabelagtig smukt.

Jeg er faktisk flittig i disse dage og får fremstillet smykker. Jeg går rundt med en idé om - på ét eller andet tidspunkt, at gøre min blog mere officiel og ved samme lejlighed få tilføjet en lille shop her. Jeg kunne f.eks sælge mine smykker, mine skønne loppefund, lidt genbrug og lidt nyt. Bare sådan for hyggens skyld.

Jeg er en såkaldt trøstespiser. Jeg forsøger at kontrollere det, således det ikke løber løbsk for mig, men ever so often - er det mig ganske umuligt at styre. Sådan var dagen i går.

Allerede imens jeg handlede ind sammen med sønnike - vidste jeg, at jeg bare måtte have nogle trøstelækkerier med mig hjem. Jeg fortalte det til Thomas, som straks tog den stramme mine på (vi hjælper hinanden med at holde fast i de sunde spisevaner når vi handler ind) og rystede kraftigt på hovedet. Da remsede jeg lige op for ham, de mest presserende årsager til min trøstespisning: single, arbejdsløs, i færd med at sælge min dejlige kolonihave fordi jeg ikke kan tumle den længere og sluttelig - jeg er en tyksak! Nu tror almindelige mennesker (læs normalvægtige), at sidstnævnte er en virkelig, virkelig god grund til ikke at overspise eller trøstespise … men hold da op, hvor i tager gruelig grundigt fejl!

Det blev til et knapt så usundt kompromis. Kun æbler og piskefløde blev indkøbt. Thomas foreslog godt nok Maizena 19 % cremefine til piskning, men mit humør krævede den ægte 38 % piskefløde.

Æbler skåret i tern og lagt i en foliebakke. Drysses med kanel og lyst rørsukker og der hældes en skvæt lækker ahorn sirup fra Vermont hen over æblerne. Til sidst et drys mandler eller andre nødder. Bages i ovnen ved 200 grader. Serveres med koldt flødeskum. Huuh, det smagt godt :)

Jooo, vi går den lyse og lunere tid i møde :)

Den 02.03.10 gik sønnike og jeg en tur omkring vores gamle kvarter. Vi var også forbi frugt haven og der blev sønnike foreviget - gående i sine egne tanker, i smukt solskin og højt sne.

Den 13.03.10 lå der stadigvæk sne og luften var endnu kold men bar med sig løfter om lunere tider. Jeg poserer for en gangs skyld for kameraet selv.

Den 10.04.10 gør jeg rent på altanen. Solen bager fra en skyfri himmel og foråret er for alvor kommet. Jubii, hvor er det dog dejligt :) Den længste vinter i kvindes minde er endelig overstået.

Jeg døjer med at finde fodtøj til mine smertende fusser. Ja, det er stadigvæk achillessenen der driller, men også min gigt. Det gør virkelig nas ind imellem. Derfor var jeg også enormt ked af, at måtte kassere mine gamle Rieker travere fra sidste sæson. Men grimme i overlæderet, det var de altså! På vej til genbrugscontaineren, kom jeg heldigvis på den tanke, at læderet måske kunne friskes op med en ny farve. Selve skoen fejlede nemlig intet.

Som tænkt … så gjort. De blev fine igen, for cirka 27 kr :) Narv sværten købte jeg hos den lokale hobbyforretning for 55 kr og der er faktisk til endnu et par sko i flasken. Det var nemt at påføre med den medfølgende lille pensel (indbygget i skruelåget).

I forgårs tog jeg med sønnike ud på en gåtur. Han foreslog, at vi kørte til Fussingsø og parkerede bilen dér - i stedet for at traske rundt inde i byen. Jubii :)

Føj, det var koldt! Jeg havde begge mine kameraer med, men frøs simpelthen for meget om hænderne. I stedet for - gik vi med ét hver, dinglende om halsen. Desværre gled jeg, og det kamera jeg bar på fik en ridse i objektivet. Jeg selv, slog mig noget så grundigt. Baghoved, skulder, hofte og fod i venstre side. Av, av … men heldigvis ingen brud!

Den 02.02.10 blæste endnu en snestorm ind over Danmark. Fra mit synspunkt, blot enormt hyggeligt. Men jeg skal jo heller ikke ud klokken meget tidligt om morgenen for at aflevere mit trætte, frysende, skrigende afkom i en daginstitution og selv videre på job. Men jeg husker ganske udmærket, hvor surt det ind imellem var.