Jeg ved det godt, men det tager altså ingen tid lige og lave sådan et par friskbagte hjerter og i hvert fald i weekenderne, burde det kunne lade sig gøre. Prøv! De smager rigtig dejligt og giver gode proteiner og fibre fra morgenstunden. Her er grunddejen iblandet 1/4 finthakket æble, 1/2 tsk. kanel, et lille nip vanillepulver og 1/2 tsk. stødt nellike. Ovenpå er de pyntet med en smule kanelsukker.
Kategoriarkiv: Jul
Julehyggesnoller
Hvis du tror, at dette er sundere, fordi man automatisk spiser mindre af det sukkerfrie, så tro hellere om i en pokkers fart! Det smager nemlig forrygende godt! Den eneste slags sukker der er anvendt i disse, er den der findes i den mørke 72 % øko chokolade og de naturlige forekomster i dadler, rosiner og lignende. Resten er sødet med en smule Stevia.
På fadet er anrettet: Romkugler, Dadel Delights, Hjemmelavet Marcipan, Peanutbrud (som lige mangler og blive trukket i chokoladen), Bounty, PeanutFudge og ikke mindst Trøffelkugler. Opskrifterne findes her på bloggen (brug søgefunktionen) eller hos Madbanditten.
God fornøjelse 🙂
Baileytrøffelkugler
Lad det bare være sagt pr. omgående … de smager helt ustyrligt lækre! Men hold nu op, hvor er de bøvlede og fremstille! De er slet ikke faste nok til en form, faktisk er massen så blød, at den er svær og trille. Selv efter de 12 timer på køl, bliver massen lynhurtig blød i et par varme hænder. Men prøv dig frem og finder du en løsning på det, så gi’ lige lyd. Tak 🙂
(25 stk.)
200 gr. mørk chokolade 70 % eller 85 %
2½ dl. piskefløde
20 gr. blødt smør
½ dl. Baileys
Drys:
Sigtet kakaopulver
Hak chokoladen helt fint. Kog fløden op, og lad den koge i 2 minutter. Hæld den forsigtigt over chokoladen, mens du hurtigt rører det sammen til en ensartet masse. Tilsæt smør og Baileys. Hæld massen i en skål, dæk den med husholdningsfilm, og stil den i køleskabet i minimum 12 timer.
Pisk trøffelmassen igennem med en elpisker, og rul den hurtigt til ca. 2 cm store kugler. Kom kakaopulver på en flad tallerken og tril kuglerne i pulveret, så de får et jævnt lag kakao. Stil dem på køl, til de skal serveres.
Ps. Jeg opgav altså og trille kuglerne i kakao, men dryssede den blot ovenpå igennem en lille sigte.
Hjemmegjort er velgjort
Det gælder bestemt også når vi snakker om julens marcipan konfekter. Uhm, det er da blevet så total lækkert og det endda helt uden brug af sukker! Jeg har ikke lavet marcipan med Stevia tidligere, så jeg var ret spændt, om det ville smage for lakridsagtigt igennem og derved ødelægge den lækre mandelmasse. Men den bekymring kunne jeg have sparet mig! Damn, de er go’e!
Det vrimler med opskrifter på hjemmelavet marcipan på nettet, men jeg vil henvise til denne hos madbanditten, for hos hende kan du samtidig finde inspiration til andre lækre og lidt sundere julegodter.
Det er ret simpelt og lave sin egen marcipan, men kræver dog en kaffekværn, så du kan male mandlerne til fint mandelmel. I stedet for det Sukrinmelis som Jane søder med i sin opskrift, har jeg anvendt ren Stevia – omtrent 3×45 mg – og desuden tilsat 1/2 tsk. vanillepulver (ikke vanillesukker). For mig virkede det desuden fint med et udgangspunkt på 200 gr. mandler til et bæger med 1 – 1/2 æggehvide.
Tril kugler af din marcipan og leg med smagsvarianter. Jeg har lavet nogle med revet appelsinskal og kakao. Bagefter har jeg dyppet i smeltet 72 % chokolade og drysset med enten lakrids, appelsin og kokos.
På foto ses desuden hjemmelavet bounty, chokoladeblomster og fudge.
Ps. Jeg smutter aldrig mandlerne når jeg laver marcipan. Det smager nemlig dejligt uanset, så det bøvl springer jeg let og elefant henover.
Selvforkælelse fra morgenstunden
Jeg har forkælet mig selv her til morgen og lavet de glutenfrie morgenstykker i forme af et hjerte. Jeg blandede desuden et fint snittet 1/2 æble i grunddejen plus 1/2 tsk. stødt kanel og et lille nip vanille pulver. En lækker, lækker julevariant, her pyntet med et drys kanelsukker i stedet for birkes, men pynten kan selvfølgelig helt udelades.