Opskriften er fundet på nettet og blot tilpasset indholdet i mine køkkenskabe. De smager virkelig, virkelig godt, men crackers, som i knasende sprøde, det bliver de altså ikke.
4 spsk. knust chiafrø
4 spsk. varmt vand
4 spsk. quinoamel (jeg brugte glutenfri havremel)
4 spsk. majsmel
4 spsk. revet sød kartoffel eller anden rodfrugt ( jeg brugte gulerod)
4 spsk. hakket semidried tomat (tomat i olivenolie)
2 spsk. hakkede græskarkerner
2 spsk. olivenolie
2 tsk. tørret basilikum (jeg brugte tørret citrontimian)
2 fed revet hvidløg
1 tsk. salt
Evt. 1 tsk. bagepulver
Sådan gør du:
Bland de knuste chiafrø med det varme vand, og lad blandingen stå 10 min. Bland quinoamel, majsmel, basilikum, salt og bagepulver. Tilsæt de opblødte chiafrø til den tørre blanding. Bland godt, og tilsæt de øvrige ingredienser. Det hele æltes grundigt.
Lav 12 kugler af dejen og pres dem flade på bagepapiret. Bag dem ca. 20-30 min. ved 185 grader, eller til de er let gyldne.