Jeg har vist billeder af og postet opskriften til denne ret tidligere, men den tåler også rigtig mange gentagelser! Hvor det dog smager dejligt! Her serveret med quinoa gryn.
Kyllingebryst svitses på panden og lægges efterfølgende i et ildfast fad. Der drysses tern af rød peber og en skivet banan henover kødet og sluttelig lægges der et låg henover af pisket fløde smagt til med salt, karry, chilli, mango chutney og presset hvidløg. Bages i ovnen ved 200 gr. i omkring 30-40 min.