Meget lækre fiberboller, der går fint i spænd med LCHF principperne. Ingen gluten, masser af fibre, få kulhydrater og godt med fedt fra et lag tandsmør.
2 stk
2 stk æg
2 spsk. kokosmel højfiber
1 spsk. husk, psyllium-frøskaller
1 g havsalt
30 g æble eller pære
1/2 tsk kanel, stødt
1/2 tsk. vaniljepulver
1/4 tsk stødt nellike,
1 tsk. bagepulver
Pisk æggene sammen med et nip salt, kanel, nellike og vanillepulver. Tilsæt HUSK, bagepulver samt Højfiberkokosmel og rør sammen. Til sidst tilsættes æble skåret i små tern. Formes til to boller, placeres på bagepapir, gives et lille drys alm. kokosmel og bages i varmluftsovn ved 175 grader i 20-25 min. Ps. Nogen gange, virker dejen lidt for kompakt – lidt afhængig af, hvor meget jeg har fået skovlet på spiseskeen af kokosmel og HUSK, men så rører jeg bare et skvæt koldt vand i.