Ja, for det kan vi alle da have brug for, midt i denne kolde, mørke tid. Jeg vil gerne anbefale disse blomsterformede lækkerier, som et rigtig godt alternativ til de mere traditionelle julesmåkager. Måske særligt for de af jer, som ikke har det så godt med gluten i mavsen. De smager altså fantastisk og er meget nemme og gå til. Leg med smags variationer og meld lige tilbage, hvis du rammer en særlig delikat. Tak 🙂
Portionen rækker til 24 blomster småkager. De bliver naturligvis ikke knasende sprøde, som vi kender det fra mere traditionelle kager, men mindst lige så velsmagende.
2 dl. hjemmemalet mandelmel (jeg malede med skal på)
2 til 2 1/2 spsk. fiber kokosmel (afhængig af, hvor lind dejen bliver)
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vanillepulver
friskpresset ingefærsaft
(jeg rev omtrent en barneskefuld og pressede med fingrene saften direkte i dejen)
25 gr. blødt smør
meget fintklippede blade fra en lille gren frisk rosmarin
1 spsk. fløde
1 æg
2 tsk. lakridspulver
1 spsk. agave eller ahornsirup
135-140 mg. stevia (the real deal)
reven skal af godt og vel 1/2 citron
Madlerne males til mel. Alt røres godt sammen. Del eventuelt dejen i to portioner inden du tilsætter lakrids og leg med smags varianter. Måske kanel eller kardemomme i den ene portion?
Bageformen smøres med flydende kokosolie og der puttes en lille klat dej i hver blomsterform. Dejen presses lidt ned i og modelleres på plads med fingrene. Bages ved 200 grader i 7-10 minutter til let gyldne.
En lille tilføjelse … jeg selv, er ret vild med disse kager, men min sønnike kan ikke lide dem, fordi de er sødet med og har smag af stevia. Bare til orientering, for så har jeg da ikke lovet for meget 🙂