Det gælder bestemt også når vi snakker om julens marcipan konfekter. Uhm, det er da blevet så total lækkert og det endda helt uden brug af sukker! Jeg har ikke lavet marcipan med Stevia tidligere, så jeg var ret spændt, om det ville smage for lakridsagtigt igennem og derved ødelægge den lækre mandelmasse. Men den bekymring kunne jeg have sparet mig! Damn, de er go’e!
Det vrimler med opskrifter på hjemmelavet marcipan på nettet, men jeg vil henvise til denne hos madbanditten, for hos hende kan du samtidig finde inspiration til andre lækre og lidt sundere julegodter.
Det er ret simpelt og lave sin egen marcipan, men kræver dog en kaffekværn, så du kan male mandlerne til fint mandelmel. I stedet for det Sukrinmelis som Jane søder med i sin opskrift, har jeg anvendt ren Stevia – omtrent 3×45 mg – og desuden tilsat 1/2 tsk. vanillepulver (ikke vanillesukker). For mig virkede det desuden fint med et udgangspunkt på 200 gr. mandler til et bæger med 1 – 1/2 æggehvide.
Tril kugler af din marcipan og leg med smagsvarianter. Jeg har lavet nogle med revet appelsinskal og kakao. Bagefter har jeg dyppet i smeltet 72 % chokolade og drysset med enten lakrids, appelsin og kokos.
På foto ses desuden hjemmelavet bounty, chokoladeblomster og fudge.
Ps. Jeg smutter aldrig mandlerne når jeg laver marcipan. Det smager nemlig dejligt uanset, så det bøvl springer jeg let og elefant henover.